Når Brian Nielsen til næste år efter planen gør comeback i bokseringen mod Evander Holyfield, bliver det uden sin tidligere træner Paul Duvill ved sin side.
Boksetræneren fra Østerbro har i stedet prioriteret at hjælpe Caroline Wozniacki med at forbedre fysikken.
- Jeg har mange bolde i luften, og før hele ideen med Brians comebackkamp opstod, havde jeg givet tilsagn til Wozniacki. Jeg har sagt til Brian, at med alt det, jeg har om ørerne, må han ikke regne med mig. Det er vel det samme som et nej, siger Poul Duvill til B.T.
Allerede i denne sæson har Poul Duvill haft Caroline Wozniacki under behandling, og det har gavnet verdensetterens spil mærkbart. Derfor er tanken at fortsætte træningen og endda øge antallet af træningspas, fortæller hendes far og træner.
- I år har tydeligt vist, at det var en rigtig beslutning at lade Poul lave et fysisk træningsprogram for Caroline. Poul er meget dygtig. Vi er meget glade for samarbejdet. Vi har trænet tre-fire gange med Poul i år. Hver gang i tre uger. Nu vil vi gøre det endnu mere, siger Piotr Wozniacki.
I stedet for Poul Duvill har Brian Nielsen allieret sig med sin gamle boksemakker Thomas Damgaard, der også arbejder som boksetræner.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker