Siden Caroline Wozniacki var helt lille og stod med en tennisketsjer i hånden, har hun drømt om, at hun en dag ville blive verdens bedste kvindelige tennisspiller.
Ikke mange troede dengang, at den lille pige med bøjle på tænderne kunne indfri sine egne meget store forventninger.
Og selv om hun torsdag med sin sejr over Petra Kvitova gjorde drømmen til en realitet, så havde Wozniacki stadig svært ved at fatte det, da hun blev hyldet af publikum og arrangørerne ved WTA-turneringen China Open.
- Det er ikke helt gået op for mig endnu. Det er en meget speciel dag for mig. Det har altid været en drøm for mig at blive nummer et i verden, og om nogle dage går drømmen i opfyldelse, siger Caroline Wozniacki om udsigten til at skulle læse sit navn ud for nummer et, når verdensranglisten offentliggøres på mandag.
- Tak til jer alle for at komme ud og støtte mig, siger en meget glad Wozniacki.
Wozniacki er nu i kvartfinalen, hvor hun møder serberen Ana Ivanovic, som også tidligere har ligget nummer et i verden, men som nu er nummer 36.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned