Wozniacki stormer videre i China Open
Foto: Goh Chai Hin /Scanpix
Goh Chai Hin /Scanpix
Caroline Wozniacki er klar til tredje runde i WTA-turneringen China Open i Beijing, efter at den danske tennisspiller tirsdag vandt med 6-3, 6-1 over sin rumænske modstander Monica Niculescu.
Danskeren startede ellers tungt ved at tabe sit første serveparti i kampen, men fik snart styr på sit spil, og det stod hurtigt klart, at Monica Niculescu var til at besejre.
Wozniacki brød omgående tilbage, og fra 3-2 rykkede danskeren fra og tog første sæt med 6-3.
Endnu mere smertefrit gik det i andet sæt, hvor Niculescu efterhånden virkede opgivende. Danskeren brød modstanderens serv tre gange og tog en stensikker sejr.
Rumæneren, der gik ind til mødet som verdens nummer 42, er da også en modstander, som danskeren har glimrende erfaringer med. Tirsdagens sejr var Wozniackis femte over Monica Niculescu i lige så mange forsøg.
Kampen var Caroline Wozniackis første i turneringen, efter at hun var oversidder i første runde. Nu venter vinderen af kampen mellem 11.-seedede Sloane Stephens og Eugene Bouchard.
Det var i netop tredje runde, at festen stoppede for Caroline Wozniacki i sidste års udgave af China Open.
Her tabte danskeren i tre sæt til tyske Angelique Kerber. Bedste resultat stammer fra 2010, da Caroline Wozniacki vandt turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker