Caroline Wozniacki lod Maria Kirilenko komme lidt tættere på i anden sæt, end danskeren havde håbet på.
Tennisspilleren Caroline Wozniacki havde ikke meget at være utilfreds med efter sin sejr i anden runde i Wimbledon over Maria Kirilenko på 6-0 og 6-4. Det skulle da lige være, at hun ved stillingen 4-1 i anden sæt tabte tre partier, inden hun snørede sækken.
- Jeg startede rigtig godt. I anden sæt begyndte hun at spille mere aggressivt, og det gik bedre for hende. Derfor kom hun tættere på, end det var meningen, sagde danskeren til tv efter sejren.
Samtidig med, at Caroline Wozniacki vandt sin kamp, blev hendes næste modstander fundet i skikkelse af spanske Anabel Madina Garrigues, der er seedet som nummer 20.
- Jeg ved slet ikke, hvem jeg skal møde næste gang. Alle dage er forskellige, og jeg forsøger bare at gå på banen og have det sjovt, sagde Wozniacki om udsigten til videre avancement i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde