Wozniacki taber til top-10-spiller i opvisningskamp
Caroline Wozniacki tabte i to sæt til Maria Sakkari. Foto: Jose Mendez/Ritzau Scanpix
I en opvisningskamp i Mexico City tabte Caroline Wozniacki i to sæt til grækeren Maria Sakkari.
På det officielle plan har Caroline Wozniacki ikke været i aktion siden US Open i begyndelsen af september, men alligevel holder hun kampformen ved lige op til den kommende sæson.
Natten til torsdag dansk tid spillede hun således en opvisningskamp på en stor arena i Mexico City.
Her mødte hun verdensranglistens nummer ni, græske Maria Sakkari, der viste sig en tand bedre på dagen.
Sakkari, der i 2022 var verdens tredjebedste, sejrede med cifrene 6-3, 6-4.
Wozniacki træner frem mod 2024-sæsonen, som hun indleder med sin deltagelse i WTA-turneringen i Auckland i New Zealand i årets første uge.
Derefter gælder det sæsonens første store begivenhed, grand slam-turneringen Australian Open, der begynder 14. januar i Melbourne.
Wozniacki genoptog i sommer sin karriere efter at have holdt pause siden januar 2020.
Den 33-årige dansker imponerede i sit grand slam-comeback i US Open, da hvor hun vandt tre kampe, inden hun i ottendedelsfinalen tabte en tæt kamp mod turneringens senere vinder, amerikaneren Coco Gauff.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker