Den skadede og indbundne ankel så ikke ud til at volde Caroline Wozniacki problemer, da hun mandag spillede sig videre til anden runde ved French Open.
Efterfølgende ville såvel danske som udenlandske journalister vide, hvorfor Wozniacki har deltaget i fire turneringer, siden hun pådrog sig skaden for en måned siden i stedet for at holde pause.
- Som du ved, er der nogle regler på WTA Touren, og vi er nødt til at følge de regler. Det ville måske have været bedre, hvis jeg havde holdt et par ugers pause, men regler er regler, og jeg gjorde, hvad jeg var nødt til at gøre, svarede Wozniacki med henvisning til tennisforbundets regler, der stiller krav til spillerne om at deltage i et bestemt antal turneringer.
Men hvorfor betalte Wozniacki ikke bare bøderne, så hun kunne holde fri og pleje sin ankel, ville en britisk journalist vide.
- Det er ikke kun en bøde. Der er også forpligtelser i forhold til turneringer og 'zero pointers', og, ja, ting der spiller ind, og som du ville vide, hvis du læste reglerne, svarede Wozniacki, inden hun insisterede på at skifte emne.
- Lad os snakke om noget andet. Om min kamp i dag, måske? spurgte hun retorisk.
Den vandt hun i øvrigt 6-3, 6-0 over russiske Alla Kudryavtseva. Det tog lidt over en time. Wozniacki mærkede ikke det store til anklen, forsikrede hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker