Caroline Wozniacki lagde ud i fin stil ved Wimbledon-turneringen i tennis, da hun besejrede italieneren Tathiana Garbin med 6-1, 6-1.
Danskeren var meget sikker i sit spil kampen igennem. Serverne sad, hvor de skulle, og det gjorde det nemt at holde et tungt pres på den rutinerede italiener.
Og da Garbin samtidig kæmpede med at få boldene til at lystre på græsunderlaget, var det en smal sag at sikre sig første sæt, hvor det kun en enkelt gang lykkedes for Wozniackis modstander at holde sin egen serv.
Billedet gentog sig i andet sæt, hvor Wozniacki brød Garbins tre første server, og så gjorde det mindre, at hun selv blev brudt ved stillingen 5-0.
Efter bare 47 minutter var det slut, og Wozniacki kan begynde at kigge fremad mod næste runde.
Her skal hun møde vinderen af kampen mellem hollandske Arantxa Rus og Kai-Chen Chang fra Taiwan.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde