Wozniacki uddeler æg i afklapsning af amerikaner
Caroline Wozniacki, torsdag i Key Biscayne i Florida. Foto: Lynne Sladky/AP/POLFOTO
Lynne Sladky/AP/POLFOTO
Caroline Wozniacki afgav blot et parti i sejren over Madison Brengle fra USA ved Miami Open.
Tennisstjernen Caroline Wozniacki var aldeles overbevisende, da hun torsdag aften dansk tid tog hul på Miami Open.
Efter at have været oversidder i første runde vandt Wozniacki i anden runde over verdens nummer 44, Madison Brengle fra USA.
Danskeren uddelte et såkaldt æg og skulle bare bruge 56 minutter på at vinde med de ydmygende cifre 6-0, 6-1.
Madison Brengle har ellers haft en flot åbning på 2015-sæsonen. Hun indledte med en finaleplads i australske Hobart og spillede sig efterfølgende i 1/8-finalen ved grandslam-turneringen Australian Open.
Men hun fik aldrig gang i sit spil mod en veloplagt og determineret Wozniacki.
Først efter 41 minutter blev amerikaneren noteret for et parti, da hun holdt serv til stillingen 1-3 i andet sæt.
Bagefter havde hun chancen for at bryde til 2-3, men danskeren afværgede servegennembruddet og afgav ikke flere partier.
Efter 56 minutter servede hun kampen hjem på sin første matchbold.
I tredje runde skal Wozniacki møde esteren Kaia Kanepi, der i sin kamp torsdag slog Varvara Lepchenko fra USA med 6-2, 6-4.
De to har mødt hinanden seks gange tidligere, hvor af danskeren har vundet fire af kampene, senest i 2012.
Miami Open er stærkt besat. Verdens nummer fire, Petra Kvitova, er således den eneste spiller fra top-10, der ikke stiller til start.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet