Caroline Wozniacki har uden de store dikkedarer spillet sig i ottendedelsfinalerne ved WTA-turneringen på grus i Rom.
Den danske tenniskvinde, som var oversidder i første runde, vandt tirsdag aften i anden runde hele 6-1, 6-0 over verdensranglistens nummer 125, Maria Elena Camerin fra Italien.
Caroline Wozniacki formåede fra begyndelsen af kampen at lægge den megen snak om sin skadede ankel og kontroverserne med tennisforbundet WTA bag sig.
Danskeren brød sin modstander til 2-0 i første sæt, og først mod slutningen af sættet kom Camerin på tavlen med et enkelt parti.
Andet sæt begyndte som det første, da Wozniacki brød sin modstanders serv med det samme.
Tendensen fortsatte, og verdensranglistens nummer to sikrede sejren med et såkaldt æg på sin første matchbold efter blot 50 minutters spil.
Det var Wozniackis anden sejr over Camerin, som danskeren også besejrede ved US Open i 2008.
I ottendedelsfinalen skal Wozniacki møde Maria Jose Martinez Sanchez, som ligger nummer 26 i verden. Spanieren vandt sidste år de foreløbig to indbyrdes møder mod danskeren.
Turneringen i Rom får ikke samme vinder som sidste år. Ruslands tredjeseedede Dinara Safina, som for nylig er vendt tilbage efter en skade, røg tirsdag ud efter tre sæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie