Caroline Wozniacki trodsede både sygdom og modstand, da den danske verdensetter i tennis onsdag spillede sig frem til kvartfinalerne ved Qatar Ladies Open.
Det skete med en sejr på 6-3 og 6-2 over Nadia Petrova fra Rusland.
Den 20-årige dansker var inden mødet med Petrova meldt tvivlsom til kampen. Først op ad eftermiddagen besluttede Wozniacki, at hun var klar til at gå på banen mod den russiske modstander.
Og det viste sig at være en meget fin beslutning, for selv om danskeren måske ikke var helt på toppen, så var det nok til at styre slaget mod Petrova.
Wozniacki styrede stort set alle dueller fra baglinjen, og kun i et par korte perioder lykkedes det for Petrova at yde jævnbyrdig modstand.
I kvartfinalen møder Wozniacki italienske Flavia Pennetta, der slog Lucie Safarova fra Tjekkiet i sin kamp i anden runde. Pennetta er i god form i øjeblikket og nåede senest semifinalen ved WTA-turneringen i Dubai i sidste uge.
Kampen mod Petrova var danskerens første ved WTA-turneringen i Doha, da hun stod over i første runde efter sidste uges turneringssejr i Dubai.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker