Wozniacki ude af Japan Open

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er ude af WTA-tennisturneringen Japan Open. Danskeren tabte natten til lørdag til tredjeseedede Samantha Stosur fra Australien. Wozniacki var ellers seedet som etter, men semifinalen blev endestation efter et æg i det første af de tre sæt, kampen varede.

Caroline Wozniacki havde inden kampen selv gjort opmærksom på, at australieren har en hård serv. Stosur vandt med cifrene 6-0, 4-6 og 6-4. Undervejs blev det til 12 serveesser fra den hårdtslående Stosur, der i finalen skal møde Francesca Schiavone fra Italien.

/ritzau/

Med et æg i første sæt banede australske Samantha Stosur vej for en samlet sejr over Caroline Wozniacki i Japan.

Offentliggjort Sidst opdateret