Wozniacki vandt igen i Australien

Der var ikke de store problemer for danske Caroline Wozniacki, da hun onsdag morgen spillede sig videre til tredje runde af årets første grand slam-turnering.

Onsdag morgen stod hun over for den rutinerede spanier Virginia Ruano Pascual, og den opgave løste den 11.-seedede dansker ganske overbevisende, da hun efter 84 minutters spil kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 6-3, 6-3.

På sin tredje matchbold lykkedes det for Wozniacki at bryde spanierens serv og tage kampen. Dermed har Wozniacki indtil videre i turneringen ikke afgivet sæt. I næste runde venter vinderen af kampen mellem Jelena Dokic og Anna Chakvetadze.
/ritzau/




Der var ikke de store problemer for danske Caroline Wozniacki i anden runde af Australian Open.

Offentliggjort Sidst opdateret