Blæsten slog gang på gang ind over banen, da Caroline Wozniacki lørdag eftermiddag vandt over Yung-Jan Chan ved US Open.
Vanlige grundslag blev pludselig til stopbolde, og spillerne blev kampen igennem tvunget ud i akavede stillinger og sidste øjebliksredninger, der fik niveauet til at se knap så professionelt ud.
Men Wozniacki lod sig ikke genere af de vanskelige vilkår.
- Jeg tog det meget let og synes, det var lidt sjovt at spille i sådan nogle omstændigheder, siger hun efter kampen, som hun vandt 6-1, 6-0.
Wozniacki holdt god afstand til linjerne kampen igennem, og selv om det gik, som det skulle, foretrækker hun anderledes rolige omstændigheder til næste kamp.
- Jeg ser gerne det stilner lidt af, det er lidt federe, når det er vindstille, så er det også oftest den bedste spiller, der vinder. Her bliver alle næsten trykket ned på samme niveau, for det handler bare om at få boldene ind, siger hun, men tilføjer så, at hendes sejr langt fra var nogen tilfældighed.
- Man bliver nødt til at bruge sine hænder, og det er dér, talentet også kommer ind, for man skal spille nogle bolde tilbage, som er svære og lidt underlige, siger Wozniacki, der på et tidspunkt i kampen formåede at slå et grundslag med så meget højde og topspin, at bolden ramte jorden og hoppede over den 170 centimeter højere taiwaner.
Næste udfordring bliver en af turneringens favoritter, russeren Maria Sharapova, der vandt her i New York i 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde