Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er for tredje gang i finalen i WTA-turneringen i New Haven efter en tæt semifinalesejr natten til lørdag dansk tid over Elena Dementjeva med 1-6, 6-3, 7-6 efter tiebreak.
Caroline Wozniackis spil kørte ikke i første sæt mod den fjerdeseede russer. Men som ofte set før oppede den topseede dansker sit spil fra andet sæt.
Tredje sæt blev en sand gyser, hvor Wozniacki flere gange var faretruende bagud.
Men Wozniacki kæmpede sig tilbage, og havde ved 6-5 tre matchbolde. Dementieva holdt dog danskeren fra sejren, og kampen gik ud i tiebreak.
Her fulgtes de to spillere tæt op til 5-5. Wozniacki fik efter endnu en netbold fra modstanderen sin fjerde matchbold, og denne gang misbrugte hun ikke chancen for at slå sig i finalen.
Wozniacki, der har vundet New Haven-turneringen de seneste to år, møder i finalen Ruslands Nadia Petrova, der slog landsmanden Maria Kirilenko 2-6, 6-2, 6-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker