Wozniacki vil gå i offensiven mod russisk veteran
Caroline Wozniacki (th.) viste flot spil i den afgørende fase af tredjerundekampen mod Catherine Bellis ved French Open. Foto: /ritzau/AP/Petr David Josek
/ritzau/AP/Petr David Josek
Caroline Wozniacki vil forsøge at tage Svetlana Kuznetsovas farlige forhånd væk fra russeren i mødet søndag.
For første gang siden 2010 er Caroline Wozniacki klar til fjerde runde af grand slam-turneringen French Open.
Men hun måtte slide for sejren lørdag, hvor den afbrudte kamp mod den 18-årige amerikaner Catherine Bellis blev genoptaget og endte med dansk sejr på 6-2, 2-6, 6-3.
Nu venter den erfarne russer Svetlana Kuznetsova, der har vundet French Open tilbage i 2009, og Wozniacki imødeser en meget svær kamp mod en spiller, der trives på grusunderlaget.
- Fordi hun glider godt på grus, passer hendes spil fint til dette underlag. Samtidig når hun mange bolde og har en aggressiv forhånd, siger Wozniacki ifølge BT efter sejren lørdag.
- Derfor behøver hun ikke at bruge sin baghånd lige så meget som på de andre underlag, vi spiller på.
Wozniacki stod langt tilbage på banen i store perioder af kampen mod Bellis, men respekten for især Kuznetsovas forhånd gør, at hun vil gøre alt for at undgå et lignende kampbillede.
- Jeg skal være aggressiv, serve godt og forsøge at diktere spillet, lyder det fra Wozniacki om mødet med den 31-årige russer.
Danskeren fører 7-6 i indbyrdes kampe mellem de to, men ingen af møderne har været på grus.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde