Caroline Wozniacki er tilsyneladende ovenpå igen efter det noget skuffende nederlag til estiske Kaia Kanepi tidligere på ugen i Tokyo.
Den danske tennisspiller er allerede rejst videre til Beijing, hvor hun i den kommende uge spiller China Open. En turnering, hun ser frem til med glæde.
- Jeg nåede førstepladsen på verdensranglisten her, så det bringer gode minder frem. Det er en turnering, jeg aldrig glemmer, det er et af højdepunkterne i min karriere, siger hun til nyhedsbureauet AFP.
Det var sidste efterår, at Wozniacki vippede Serena Williams af pinden og overtog kvindernes tennistrone.
Siden har hun bortset fra en enkelt uges fravær siddet solidt plantet på førstepladsen, og det agter hun også at gøre året ud.
- Efter at have været nummer et så længe, vil jeg gerne bliver der sæsonen ud og indtil nytår. Det er helt sikkert mit mål. Jeg vil gøre alt for at klare mig godt her og i Istanbul, og så må vi se, hvad der sker, siger danskeren.
Med Istanbul tænker hun på sæsonafslutningen, hvor de spillere, der har klaret sig bedst i løbet af sæsonen afgør, hvem der skal kalde sig årets spiller.
Caroline Wozniacki møder i Beijing tjekken Lucie Hradecka (nummer 49 i verden) i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde