Wozniacki vil spille sig til en plads i sæsonfinalen
Caroline Wozniacki har sæsonfinalen i Singapore som sit næste større mål. Første punkt på rejsen er denne uge.
Caroline Wozniacki mener slet ikke, at hun er færdig med grand slam-finaler.
Men i første omgang handler det om at sikre en plads i sæsonfinalen WTA Finals, som spilles i Singapore senere på efteråret og har deltagelse af de otte bedste spillere i 2014.
Det siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP i forbindelse med Pan Pacific Open i Tokyo mandag.
- Det er helt sikkert et stort mål for mig, siger den danske tennisspiller, som efter turneringen i Tokyo også regner med at spille i Wuhan, Beijing og måske Moskva inden den prestigefyldte sæsonfinale.
Caroline Wozniacki er tilbage som nummer ni i verden, ni pladser højere end da hun var længst nede i marts i år. Alligevel afviser hun, at hun skulle være vendt tilbage til verdenstoppen.
- Jeg har aldrig været helt væk. Jeg er sluttet i top-10 på verdensranglisten de seneste seks år i træk, siger hun.
- Jeg glæder mig til næste år. Det handler hele tiden om at blive bedre. At blive ved med at forbedre sig, og fremtiden ser god ud, fortsætter hun.
I denne sæson har fire forskellige spillere vundet de fire grand slam-turneringer. Det giver danskeren håb om, at hun også kan prøve at vinde en grand slam. Hun var tæt på, da hun nåede finalen i US Open i forrige weekend, hvor det blev til nederlag til Serena Williams.
- Jeg mødte Serena, som bare var bedre end mig på dagen. Jeg er bare nødt til at være glad for den måde det hele udviklede sig for mig, siger hun.
I Tokyo er Caroline Wozniacki andenseedet. Tyskeren Angelique Kerber er førsteseedet, og hun jagter også en plads i sæsonfinalen. Begge er oversiddere i første runde mandag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned