Danskerne skal nyde Caroline Wozniackis tennispræstationer, så længe det varer. For verdensranglistens nummer fire har ikke tænkt sig at fortsætte med at spille i en evighed. Allerede nu tænker hun over, hvornår det er tid til at beskæftige sig med noget andet.
- Jeg er næppe i 30'erne, når jeg stopper, for der er også andre ting, jeg gerne vil prøve. Det handler også om, hvordan jeg spiller når jeg bliver ældre. Hvis jeg stadig kan holde mig på toppen og har chancen for at vinde Grand Slams, er det måske svært at sige farvel, siger Caroline Wozniacki til Ekstra Bladet.
Tankerne om at stoppe, inden hun kommer for langt op i årene, hænger også sammen med, at hun kan se sig selv som mor inden alt for lang tid. Hun rejser rundt med sine forældre til daglig og er et rigtigt familiemenneske.
- De værdier ligger dybt i mig. Jeg vil gerne - no offence - være mor som forholdsvis ung, så der stadig er noget gang i mig, siger hun.
Caroline Wozniacki er dog kun 19 år og har stadig en del år foran sig i tennisverdenen, hvor hun i 2009 vandt tre WTA-turneringer og var i finalen ved US Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned