Wozniacki: Vinden spillede en enorm faktor
Vinden gjorde tennisspillet besværligt for Caroline Wozniacki, da hun torsdag vandt over tyskeren Mona Barthel i 1/8-finalen af WTA-turneringen Qatar Open.
Wozniacki var derfor lettet over, at hun kom videre til fredagens kvartfinale, hvor fjerdeseedede Agnieszka Radwanska fra Polen venter.
- Det var ikke fantastisk tennis, fordi vinden spillede en enorm faktor.
- Det virkede som om, at vinden tog mere fat på denne bane end på Centre Court, siger Wozniacki til WTA's hjemmeside.
Onsdag vandt hun over Sorana Cirstea, og det var en kamp, der blev spillet på Centre Court på anlægget i Doha. Torsdag var det en mindre bane, Wozniacki måtte spille på.
- Her har man en endevæg, og når bolden blev kastet højere op end endevæggen, når man servede, så kunne bolden ende hvor som helst, forklarer Wozniacki.
- Det var meget blæsende, så for at være ærlig, så handlede det kun om at få bolden i spil. Jeg forsøgte bare at få den i spil og håbede på det bedste. Det var svært, men jeg kom igennem det, siger hun.
Den 10.-seedede dansker erkender, at det kunne være gået begge veje i et meget svingende første sæt, som Wozniacki endte med at vinde.
- Jeg spillede virkelig godt i de to første kampe og følte mig godt tilpas. Forhåbentlig spiller jeg bedre igen fredag, så vi forhåbentlig kan få en god kamp, siger Wozniacki.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet