Den detroniserede verdensetter besejrede en anden spiller, der tidligere har været nummer et på verdensranglisten, da hun vandt sin kvartfinale over Ana Ivanovic fra Serbien med cifrene 6-3, 7-5.
Danskeren vandt første sæt relativt ubesværet efter at have præsteret det eneste servegennembrud ved stillingen 3-2.
Endnu et dansk servegennembrud i begyndelsen af andet sæt antydede, at det kunne blive en hurtigt overstået kamp, men Ivanovic vågnede op og løftede sit spil et niveau.
Serberen, der er gledet ned som nummer 18 i verden, brød tilbage til stillingen 3-3 og igen til 4-4 og 5-5.
Men da det ikke lykkedes hende at holde sine egne server, hjalp det ikke ret meget til sidst.
Dermed fik Wozniacki også udlignet til 2-2 i de indbyrdes opgør med Ivanovic.
Wozniackis semifinalemodstander bliver tyske Julia Görges, som besejrede slovakken Daniela Hantuchova i tre sæt.
Julia Görges og Caroline Wozniacki har to sejre hver i de indbyrdes møder, men tyskeren har trukket sig sejrrigt ud af de to seneste kampe mod danskeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker