Wozniacki vinder ny klar sejr i Bulgarien
Caroline Wozniacki vandt også sin anden kamp ved Tournament of Champions i Bulgariens hovedstad Sofia.
Danskeren slog onsdag aften Roberta Vinci fra Italien med de klare cifre 6-3 og 6-1 i en kamp, der varede en time og otte minutter.
29-årige Roberta Vinci, der er nummer 16 i verden, havde ellers imponeret i sin første kamp, hvor hun ikke levnede Daniela Hantuchova nogen chance, men Wozniacki viste koncentreret spil mod italieneren.
Som i tirsdagens kamp mod Su-Wei Hsieh havde danskeren god succes med sin førsteserv. 79 procent af førsteserverne kom over nettet mod Vincis kun 47, og deri ligger en del af forklaringen på den klare sejr.
- Jeg spillede godt. Jeg servede godt og var solid i hele kampen. Jeg kunne håndtere hendes spil, konstaterer Wozniacki efter sejren.
Dermed er danskeren meget tæt på at være klar til semifinalen i turneringen. I den sidste gruppekamp møder hun Hantuchova, og selv med et nederlag skal meget gå galt i de øvrige kampe, hvis ikke danskeren skal være med, når slutkampene spilles i weekenden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker