Der var ikke meget at juble over i den første halve time af Caroline Wozniackis tredjerundekamp ved Australian Open.
Israelske Shahar Peer kørte rundt med den fjerdeseedede dansker, der hverken fik længde eller fart nok i slagene. Men som sædvanlig knoklede Wozniacki ufortrødent videre, reddede den ene breakbold efter den anden, og fra at være bagud 3-4 vandt hun ni partier i træk og dermed kampen 6-4, 6-0
- Jeg synes, jeg spillede en god kamp, en stabil kamp. Hun startede rigtig godt og spillede meget aggressivt og vekslede tempoet, men jeg holdt i og vandt kampen, så det var perfekt, siger Wozniacki.
Også den hollandske træner Sven Groeneveld var imponeret over sin elevs indsats.
- Folk undervurderer Carolines mentale styrke. Shahar Peer begyndte kampen meget stærkt, og det overraskede Caroline, siger Groeneveld, der roser danskeren for at bevare roen.
- Det er ekstremt svært at fastholde sit høje koncentrationsniveau og bevare tålmodigheden, når man konstant har ryggen mod muren og bliver tvunget ud i ubehagelige situationer. Men Caroline kæmpede sig tilbage i kampen og løftede sit spil, når det var nødvendigt. Hun er en af de allerbedste i verden rent mentalt, siger Groeneveld.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde