Li Na havde en fremragende dag, da hun tidligere på ugen sendte danske Caroline Wozniacki ud af Australian Open i fjerde runde. Men allerede kampen efter blev det endnu bedre for den kinesiske tennisspiller, da hun sendte Venus Williams ud i tre sæt og dermed blev semifinaleklar.
- Dette er den bedste dag i mit liv. Jeg er så begejstret, at jeg måske skal have en øl i aften, siger Li Na om sin sejr på 2-6, 7-6 og 7-5.
Med sejren ligger det fast, at Li Na kravler ind i top-10 på verdensranglisten. Det var hendes sæsonmål, og det har hun opnået allerede i januar. Så nu drømmer hun om at kæmpe med blandt andre Caroline Wozniacki om en plads i top-5.
Hun kan komme et stort skridt nærmere sit nye mål, hvis hun vinder sin semifinale over endnu en Williams-søster. Serena Williams vandt nemlig sin kvartfinale efter tre hårde sæt mod Victoria Azarenka. I den kamp var Serena Williams ellers bagud med 0-4 i andet sæt efter at have tabt første sæt.
- Da jeg var bagud 0-4, troede jeg ikke længere på det. Jeg tænkte, at jeg i det mindste stadig var med i doubleturneringen. Og jeg tænkte, at hvis jeg tabte i double, så kunne jeg nå et fly hjem allerede fredag, siger Serena Williams.
I den anden semifinale mødes Justine Henin og endnu en kineser, Zhen Jie.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde