Wozniackis banemand sender Serena Williams ud i Toronto
18-årige Belinda Bencic fra Schweiz vandt semifinale over den amerikanske verdensetter Serena Williams.
Den schweiziske tennisspiller Belinda Bencic beviste natten til søndag dansk tid endnu engang, at hun er et af de helt store talenter i kvindetennis.
I semifinalen ved Rogers Cup i Toronto besejrede Bencic verdensetteren Serena Williams i tre sæt med cifrene 3-6, 7-5 og 6-4.
Den 18-årige schweizer slog tidligere på ugen også danske Caroline Wozniacki ud af turneringen i to sæt.
- Det er fantastisk, siger Belinda Bencic med glædestårer i øjnene i et tv-interview umiddelbart efter kampen.
Serena Williams, der har været nærmest altdominerende i de seneste år, havde inden opgøret mod Belinda Bencic blot tabt en enkelt kamp i 2015.
Det hører med til historien, at Serena Williams har døjet med skader op til turneringen i Canada.
Belinda Bencic har vundet en enkelt WTA-turnering hidtil i karrieren, men får altså nu endnu en mulighed, når hun søndag lokal tid møder Simona Halep i finalen.
Bencic, der er placeret som nummer 20 på verdensranglisten, har mødt rumæneren en enkelt gang tidligere. Her vandt Halep, der ligger nummer tre i verden.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub