Caroline Wozniacki er ikke meget for at indrømme, at hun mærker til det store hjemmebanepres ved WTA-turneringen i Farum, men tennistalentets far, Piotr Wozniacki, lægger ikke skjul på, at han kan mærke det på sin datters spil.
-Jeg kan godt føle på hende, at hun gerne vil mange ting på banen. Det er ikke optimalt, og det ville være bedre, hvis hun var mere afslappet og tænkte mere på sig selv og den næste dag, siger Piotr Wozniacki.
Han er dog glad for, at Caroline nu forstår, hvad det vil sige at spille på hjemmebane.
- Det er første gang i Carolines historie og i Danmarks historie, at hun spiller på hjemmebane, men nu forstår hun godt, hvad det betyder, siger Piotr Wozniacki.
Caroline Wozniacki mener dog selv, hun har været god til at holde fokus.
- Det er klart, det er anderledes at spille her, men jeg nyder det. Selvfølgelig er der flere ting, man skal deltage i, men det er også hyggeligt, og indtil videre er det gået meget godt, siger Caroline Wozniacki, der spiller sin finale mod tjekkiske Klara Zakopalova søndag formiddag kl. 10.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde