Piotr Wozniacki, far og træner til tennisspilleren Caroline Wozniacki, er klar til at retsforfølge forfatter og journalist Kurt Lassen samt kilder til bogen "Miss Sunshine", som handler om familien Wozniacki.
Flere kilder i bogen kritiserer blandt andet Piotr Wozniackis træningsmetoder over for datteren, og desuden er flere kilder overrasket over, at Caroline Wozniacki ikke er bukket under endnu på grund af sin far.
- Intet medlem af Wozniacki-familien kommer nogensinde til at læse den bog. Han venter bare på, at vi skal kommentere det, han skriver, så han kan tjene penge på Carolines succes, siger Piotr Wozniacki til B.T. med henvisning til Kurt Lassen.
- Til gengæld kan både han og dem, der udtaler sig i bogen forberede sig på, at mine advokater vil læse bogen og være klar til at straffe dem, hvis de siger noget om mig og min familie, siger Piotr Wozniacki.
Kurt Lassen tager en eventuel retssag med sindsro.
- Jeg har ikke malet fanden på væggen, men har med egen pen og gode kilders hjælp efter bedste evne fortalt en god journalistisk historie, forklarer forfatteren.
Bogen udkommer tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde