Verdensstjernen Caroline Wozniacki kunne ikke løfte resten af det danske Fed Cup-hold til samlet dansk sejr over Schweiz. Wozniacki vandt sin singlekamp, men Danmark tabte 1-2 samlet.
Den danske andensingle Karen Barbat lagde ud med et knusende klart nederlag til Timea Bacsinszky på hele 0-6 og 1-6.
Så var det op til Wozniacki at udligne, og det klarede verdensetteren uden problemer med en sejr i to overbevisende sæt på 6-3 og 6-3 over Patty Schnyder. Dermed var stillingen 1-1 i kampe.
Men i den afgørende doublekamp, hvor Danmark stillede op med Wozniacki og Mai Grage, var overmagten for stor. Schweizerne Bacsinszky og Schnyder vandt en sikker sejr i to sæt på 6-3 og 6-2.
Dermed missede danskerne muligheden for at rykke op fra Europa/Afrika Gruppe 1, som danskerne befinder sig i lige nu.
I stedet skal Danmark fredag ud i en afgørende kamp mod Storbritannien for at undgå at skulle spille nedrykningskampe om at dumpe ned i Europa/Afrika Gruppe 2.
Storbritannien tabte onsdag også til Schweiz, som allerede har vundet puljen og skal spille om oprykning.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde