Wozniackis French Open-bøddel banket ud af Paris
Yanina Wickmayer nåede ikke særlig langt ved French Open til trods for sin fornemme sejr over Caroline Wozniacki i første runde.
Torsdag skulle danskerens bøddel op imod den upåagtede Silvia Soler-Espinosa fra Spanien.
Det blev til et nederlag på 2-6 og 4-6 til belgiske Wickmayer mod Soler-Espinosa, der blot rangerer som nummer 85 på verdensranglisten.
Belgierens nederlag er måske et meget godt bevis på, at Caroline Wozniacki var lidt ved siden at sig selv i sin åbningskamp i Paris.
Danskeren var mødt op i den franske hovedstad få dage efter, at hendes ekskæreste, golfspilleren Rory McIlroy, havde brudt parrets forlovelse.
Wozniacki var seedet som nummer 13 ved French Open, hvor flere af forhåndsfavoritterne allerede er færdige. De to finaleseedede spillere, Serena Williams og Li Na, er også slået ud af den prestigefyldte grand slam-turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker