Caroline Wozniackis kæreste overtog ellers førstepladsen for to uger siden, men søndag blev den nordirske golfstjerne stødt fra tronen af engelske Luke Donald.
Luke Donald tilbageerobrede førstepladsen med en sejr ved Transitions Championship på PGA Touren.
Englænderen regner dog med, at McIlroy vil forsøge at slå tilbage, når de begge deltager i en turnering i Florida senere på ugen.
- Jeg er sikker på, at han har nydt udsigten heroppe fra, så han vil sikkert gerne have mere.
- Det er godt for golfen. De gode spillere gør det godt for tiden, og det er fedt, at det går frem og tilbage på den måde, mener Luke Donald.
Rory McIlroy deltog ikke i turneringen i Palm Harbor, men reagerede hurtigt på twitter.
- Jeg nød førstepladsen, mens jeg havde den. Tillykke til Luke Donald. Imponerende præstation, skriver McIlroy.
Der var spænding lige til det sidste, da Luke Donald tog sejren ved Transitions Championship, som blev afgjort efter omspil.
Luke Donald endte søndagen i 13 slag under banens par, og det samme gjorde Bae Sang-Moon fra Sydkorea samt de to amerikanere, Robert Garrigus og Jim Furyk.
Donald tog sejren allerede på første omspilshul, da han lagde ud med at levere en birdie.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker