Amerikanske Melanie Oudin, som Caroline Wozniacki skal møde i kvartfinalen, er kun seedet som nummer 70 i verden, men hun har skabt sig et navn i US Open. Fire højere rangerede russere har forsøgt at få bugt med 17-årige Oudin i turneringen, men alle fire måtte forlade turneringen med bøjede hoveder. Amerikanerens præstation er ikke gået ubemærket hen hos verdens bedste mandlige tennisspiller, Roger Federer.
- Hun har slået nogle fantastiske spillere, og det er rart, at der endelig kommer en spiller, som vi ikke har hørt om i forvejen. Det er spændende, og det har kvindetennis brug for, siger Roger Federer.
Federer skal som Oudin og Wozniacki også spille kvartfinale. I sin ottendedelsfinale slog han uden de fjerneste problemer Tommy Robredo fra Spanien med 7-5, 6-2 og 6-2.
I kvartfinalen skal Federer op mod turneringens anden tilbageværende skandinaviske spiller, Robin Söderling fra Sverige, der besejrede Nikolay Davydenko.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker