Wozniackis næste kamp bliver for natteravne
Katerina Siniakova (foto) fra Tjekkiet, som Caroline Wozniacki møder i tredje runde, vandt i januar sin første turnering på WTA-touren. Foto: AP/Arkivfoto
AP/Arkivfoto
Caroline Wozniackis kamp i tredje runde i Indian Wells bliver sandsynligvis spillet midt om natten dansk tid.
Caroline Wozniackis næste kamp ved WTA-turneringen i Indian Wells i Californien bliver sandsynligvis spillet, mens det er bælgravende mørkt i Danmark.
Det endelige kamptidspunkt afhænger af længden af to forudgående opgør i herresingle, hvor den første kamp tidligst begynder klokken 14 lokal tid mandag ifølge turneringens hjemmeside. Det svarer til klokken 22 herhjemme.
Hvis de to kampe inden mødet mellem Wozniacki og den unge tjekke Katerina Siniakova begge varer to timer, så skal danskeren i kamp tidligst klokken to natten til tirsdag dansk tid.
Wozniacki fik en god start på den store turnering i Californien med en sejr i anden runde. I første runde var hun oversidder.
Wozniacki har mødt Siniakova en gang tidligere. I 2016 vandt danskeren med 6-4, 6-4 ved en turnering i Kina.
Katerina Siniakova er nummer 42 i verden og klarede sig til tredje runde med en sejr på 6-3, 7-5 over 23.-seedede Carla Suárez Navarro.
Tilbage i januar vandt den unge tjekke sin første WTA-turnering i karrieren, da hun strøg til tops i Shenzhen i Kina. Undervejs slog hun verdens nummer fire, Simona Halep.
Caroline Wozniacki er seedet som nummer 13 i turneringen i Indian Wells og rangerer som nummer 14 på verdensranglisten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde