Der skal stadig en del arbejde til, hvis planen om at stille med en dansk damedouble i tennis ved OL i London i 2012 skal realiseres.
Det blev tydeligt, da Caroline Wozniacki og Malou Ejdesgaard tabte deres førsterundekamp i WTA-turneringen i Ponte Vedra Beach.
Selv om Wozniacki selv er rangeret som verdens næstbedste spiller lige nu, så kunne hun ikke forhindre, at hun og makkeren tabte 1-6, 2-6 til Ekaterina Dzehalevich fra Hviderusland og Marie-Eve Pelletier fra Canada.
Mens Malou Ejdesgaard således er færdig i turneringen, er Caroline Wozniackis turnering ikke engang begyndt for alvor.
Som forsvarende mester i singleturneringen er hun seedet til at nå finalen, og første skridt tages tirsdag eftermiddag dansk tid, hvor hun står over for den rutinerede schweizer Patty Schnyder.
De to spillere har mødt hinanden to gange før, og de har hver især vundet et enkelt opgør. Schnyders sejr ligger dog helt tilbage i 2005. Det var faktisk Caroline Wozniackis første optræden på WTA Touren, og den foregik i Cincinnati blot en uge efter, at hun var fyldt 15.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned