Wozniackis overkvinde cruiser sig til titel i Kina
Agnieszka Radwanska (billedet) nedlagde Johanna Konta i China Open-finalen på godt halvanden time. Foto: AP/Andy Wong
AP/Andy Wong
Agnieszka Radwanska slog søndag Johanna Konta i finalen i China Open og tog sin 20. WTA-titel i karrieren.
Polakken Agnieszka Radwanska strøg søndag til tops i WTA-turneringen China Open efter en stensikker finalesejr på 6-4, 6-2 over briten Johanna Konta.
På godt halvanden time var Konta blev Radwanskas sidste offer i Beijing, og ligesom samtlige andre af polakkens modstandere i turneringen formåede Konta heller ikke at vinde et sæt.
- Det er et meget specielt øjeblik - tredje finale her og anden titel. Det har været en ekstraordinær uge for mig, og det kunne ikke være bedre, siger Radwanska ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Radwanska har været i storform på det seneste, hvilket også danske Caroline Wozniacki måtte sande undervejs.
I ottendedelsfinalen kunne heller ikke den tidligere danske verdensetter, som ellers også har været i forrygende form på det seneste, stille noget op mod tredjeseedede Radwanska.
Triumfen i China Open var hendes 20. WTA-titel i karrieren.
- Hver titel betyder meget, men især her, hvor du spiller mod de bedste spillere i verden i en af de største turneringer, er det stort.
- Det er topspillere fra første runde, og jeg har spillet mit bedste tennis hele ugen, lyder det fra Radwanska.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker