Wozniackis overmand vinder Rogers Cup
Den tidligere Wimbledon-vinder Petra Kvitova vandt mandag sin første titel i 2012, da hun sikrede sig finalesejren i Rogers Cup i Montreal, Canada. Her besejrede den femteseedede tjekke kineseren Li Na med 7-5, 2-6, 6-3.
Første sæt blev en meget lige duel mellem de to tennisstjerner, som begge lavede adskillige fejl. Men til sidste trak den 22-årige tjekke fra Li Na, som ligger nummer 11 på verdensranglisten.
Nederlaget i første sæt satte gang i ketcher-svingene hos den 30-årige kineser, som tromlede hen over tjekken og endnu en gang beviste, at hun aldrig giver op i en tenniskamp.
I semifinalen var Li Na bagud med hele 5-1 mod Lucie Safarova, men vendte alligevel kampen til sejr.
Første del af tredje sæt lignede begyndelse på kampen, hvor Kvitova og Li Na spillede meget lige. Men afgørelsen faldt, da tjekken brød kineserens serv til 4-2, og efter to timer og et kvarter på tennisbanen i Montreal kunne Kvitova kalder sig Rogers Cup-vinder.
Det er Kvitovas ottende titel i karrieren. I semifinalen havde tjekken besejret den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki med 3-6, 6-2, 6-3.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde