Selvom spillertruppen er svækket, bliver AaB ikke en del af nedrykningskampen i den kommende sæson i Superligaen. Det mener klubbens erfarne midtbaneprofil Rasmus Würtz.
- I den nye sæson skal vi ikke have noget med nedrykningen at gøre, siger han til Politiken.
Rasmus Würtz har på nuværende tidspunkt svært ved at sige, hvilken placering han forventer at se sit hold indtage i Superligaen.
Det skyldes ikke mindst, at klubberne har mulighed for at hente nye spillere frem til udgangen af august.
- Så længe transfervinduet er åbent, og både vi og de andre klubber kan få spillere ind, er det svært at lave en målsætning.
- Men mit bud og håb er, at vi skal op og tilhøre øverste tabelhalvdel med god hjælp fra de unge spillere, siger han.
AaB var i sidste sæson uhyggeligt tæt på at rykke ud af Superligaen. Holdet klarede kun frisag, fordi Esbjerg i sidste runde udlignede til 2-2 i sidste minut mod Randers FC, så netop de to klubber rykkede ned, selvom AaB tabte 0-2 til FCK i København.
- Det var en forårssæson, der var ekstra hård og slidsom for os alle sammen både fysisk og mentalt. Jeg håber ikke at komme til at opleve noget lignende igen.
- Det var jo helt vildt, at vi først reddede os i de sidste sekunder, da Esbjerg fik udlignet i Randers, og vores nederlag i Parken ikke betød noget, siger Rasmus Würtz.
AaB spiller sin første kamp i den nye sæson, når holdet på søndag spiller ude mod Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker