WTA straffer skadede Serena Williams og Azarenka
Foto: Jumana El Heloueh /Scanpix
Jumana El Heloueh /Scanpix
Serena Williams, verdens nummer et, og Victoria Azarenka, verdenstoeren, er begge blevet straffet af tenniskvindernes organisation WTA i forbindelse med den igangværende Dubai Duty Free Tennis Championships.
Amerikanske Williams, som onsdag kort inden sin 1/8-finalekamp mod Marion Bartoli valgte at trække sig på grund af en rygskade, har fået en bøde på 50.000 dollar, svarende til 282.500 kroner.
Hviderussiske Azarenka har fået en bøde på 100.000 dollar, svarende til 565.000 kroner, efter at hun meldte afbud til turneringen mandag.
Azarenka straffes hårdere, fordi det er andet år i træk, at hun trækker sig fra turneringen inden starten, og efter at tilmeldingen er afsluttet.
Både Williams og Azarenka straffes yderligere på verdensranglisten. Én af de turneringer, som tæller med i forbindelse med at udregne spillernes point til verdensranglisten, kommer til at give nul point, meddeler WTA.
Hverken økonomisk eller ranglistemæssigt bør straffen dog have den helt store effekt på duoen, som tjener mange millioner kroner om året og leverer topresultater det meste af tiden.
Begge spillere har over for turneringsledelsen lovet, at de kommer tilbage igen til Dubai-begivenheden næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde