Xavi: Nedtur mod Finland vil gå ud over Frankrig
Frankrig kommer til at stå over for et spansk landshold, der vil gøre alt for at lægge fredagens nedtur mod Finland bag sig.
De spanske verdensmestre måtte fredag se finnerne få 1-1 med hjem fra Spanien, og nu skal Frankrig besejres i Paris, hvis Xavi Fernandez og holdkammeraterne skal støde franskmændene væk fra førstepladsen i gruppe I.
- Det var allerede vores intention at gå efter en udesejr i Frankrig, men nu har vi fået en endnu stærkere motivation, siger Xavi Fernandez.
- Vi vil gribe kampen an på samme måde som altid. Selv om vi havde slået Finland, ville vi have spillet på samme måde i Paris.
- Vi tænker ikke på playoff-kampene eller noget som helst andet end at slå Frankrig på tirsdag, siger Barcelona-stjernen.
Frankrig topper gruppe I med 10 point efter fire kampe, mens Spanien har otte point. De to tophold har allerede mødt hinanden en gang i gruppespillet, da det i oktober blev 1-1 i Spanien.
Kun nummer et kvalificerer sig direkte til næste års VM i Brasilien, mens nummer to sandsynligvis skal ud i to playoff-kampe for at sikre sig VM-billetten.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker