Yaya Toure er tvivlsom til Elfenbenskystens VM-åbning
Elfenbenskysten risikerer at undvære en af sine absolutte nøglespillere, når landet på lørdag møder Japan i gruppe C ved VM i fodbold.
Manchester City-stjernen Yaya Toure døjer fortsat med en skade, som han pådrog sig mod slutningen af sidste sæson.
- Han afsluttede sidste sæson skadet og udbrændt, siger Elfenbenskystens landstræner, Sabri Lamouchi, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Han har endnu ikke genoptaget træningen sammen med holdet, og han skal gennemgå et genoptræningsprogram.
- Vi vil gøre alt for, at han bliver klar til at være i startopstillingen eller i det mindste komme på banen i kampen mod Japan, siger landstræneren.
Midtbanespilleren Yaya Toure scorede 20 ligamål for Manchester City i den netop overståede sæson, hvor klubben vandt Premier League.
Han er de seneste tre år blevet kåret til Afrikas bedste fodboldspiller.
Elfenbenskysten skal foruden Japan møde Colombia og Grækenland i gruppespillet ved VM i Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker