Yderligere fire Real-spillere er testet positive for corona
Marco Asensio er blandt nu seks coronaramte spillere i Real Madrid. Foto: Sergio Perez/Reuters
Sergio Perez/Reuters
Coronasmitten spreder sig i Real Madrid, der nu har seks spillere, der er testet positive.
Det spanske førerhold Real Madrid er blevet ramt af corona.
Onsdag meddelte klubben, at veteranerne Marcelo og Luka Modric havde leveret positive test.
Torsdag er yderligere fire spillere kommet på listen, skriver Real Madrid på sin hjemmeside.
Det drejer sig om Gareth Bale, Marco Asensio, Rodrygo og Andriy Lunin.
Også assistenttræner Davide Ancelotti er ramt.
Real Madrid møder i løbet af den næste uges tid Cadiz og Athletic Bilbao, inden den bedste spanske række går på en julepause, der varer til starten af januar.
Real Madrid fører La Liga med otte point ned til nærmeste forfølger, Sevilla, der dog har en kamp i baghånden.
Tirsdag meddelte Real Madrid, at cheftræneren for klubbens basketballhold, Pablo Laso, og basketballspilleren Thomas Heurtel er blevet testet positive for corona.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker