Yderligere to tester positive for corona i Premier League
Premier League håber på at kunne starte op igen og gennemføre sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
Den anden runde af massetest for coronavirus i Premier League kastede to positive resultater af sig.
Der er blevet udført en ny massetest for coronavirus i Premier League.
I den blev 996 personer testet. To personer fra to forskellige klubber viste sig at være smittet med coronavirus.
Det oplyser Premier League ifølge flere britiske medier, herunder BBC og Sky Sports.
Det fremgår ikke, præcis hvem der er blevet fundet smittet. Testene blev udført tirsdag, torsdag og fredag i denne uge. Både spillere og andre ansatte er blevet testet.
Den første massetest i Premier League blev udført i slutningen af sidste uge. Her blev 748 personer testet - seks var smittet med coronavirus, heriblandt tre personer fra Watford samt Burnleys assistenttræner Ian Woan.
Alle smittede blev efterfølgende sendt i syv dages karantæne.
Premier League håber på at kunne starte igen og gennemføre sæsonen. Håbet er, at det kan ske engang i juni, men intet er endnu fastlagt.
Klubberne genoptog i denne uge holdtræning.
Den bedste engelske fodboldrække har været på pause siden begyndelsen af marts. Liverpool fører suverænt.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde