Ydmyg Thomas Frank: Vi er mere erfarne efter misset oprykning
Thomas Frank ligger nummer to i The Championship med sit mandskab, Brentford (Arkivfoto). Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Brentford, der har danske Thomas Frank som cheftræner, er ubesejret de seneste 15 kampe i The Championship.
Danskerklubben Brentford ser ud til for alvor at have rystet sidste sæsons missede Premier League-oprykning af sig.
Klubben, der har danske Thomas Frank som cheftræner og flere danske spillere, har således fundet melodien i The Championship og er nu ubesejret de seneste 15 kampe i den næstbedste engelske fodboldrække.
Senest blev det onsdag til en 2-1-sejr over nedrykkeren Bournemouth. Den betød, at Brentford nu ligger nummer to i The Championship.
Thomas Frank holder indtil videre dog benene på jorden.
- Det kan godt være, at vi er ubesejrede i 15 kampe, men vi er ydmyge, og vi er afhængige af sammenhold. Ingen hold i verden kommer til at opnå noget, hvis de ikke står sammen, siger Thomas Frank ifølge The Guardian.
- Vores hold har holdt sammen i halvandet år nu. De havde en fantastisk sidste sæson og var uheldige, men de er mere erfarne nu - både individuelt og som gruppe - og det viser sig i deres præstationer, siger danskeren.
Brentford lå i lang tid lunt i svinget til en oprykning i sidste sæson. Mod sæsonens afslutning missede holdet dog en direkte oprykningsplads og i playoff-finalen endte det med et nederlag til Fulham.
I sommerpausen sagde klubben farvel til profilerne Ollie Watkins og Saïd Benrahma, der skiftede til henholdsvis Aston Villa og West Ham.
Til gengæld hentede Brentford blandt andre Ivan Toney i Peterborough. Han har vist sig at være et fremragende indkøb, og den engelske angriber er topscorer i The Championship med 16 ligamål i sæsonen.
I Brentfords trup er danskerne Mads Bech Sørensen, Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Emiliano Marcondes.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub