Yussuf Poulsen binder sig til tysk topklub
RB Leipzig har sikret sig landsholdsangriberen Yussuf Poulsen på en kontrakt frem til 2021.
Fodboldspilleren Yussuf Poulsen har forlænget sin kontrakt med den tyske fodboldklub RB Leipzig frem til sommeren 2021.
Det oplyser klubben onsdag aften, hvor Leipzig-klubben debuterer i Champions League med en hjemmekamp mod Monaco.
Den 23-årige dansker har optrådt for RB Leipzig siden 2013 og været med til at spille holdet op gennem de tyske rækker til Bundesligaen, hvor holdet i sidste sæson overraskede stort.
I den første sæson i Tysklands bedste fodboldrække endte Leipzig på andenpladsen efter mestrene fra Bayern München.
Yussuf Poulsen har scoret 35 gange for RB Leipzig i 136 kampe.
Danskerens oprindelige kontrakt havde udløb i 2019, så der er tale om en toårig forlængelse.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde