Yussuf Poulsen har allerede imponeret landstræneren
Yussuf Poulsen og Kian Hansen, onsdag formiddag da det danske fodboldlandshold trænede på Helsingør Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
RB Leipzig-spilleren stødte først til landsholdet onsdag, men han kan få lyndebut på lørdag mod Albanien.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Fodboldlandsholdet har været samlet i Helsingør siden mandag for at forberede sig til de kommende EM-kvalifikationskampe mod Albanien og Portugal.
Angriberen Yussuf Poulsen stødte dog først til truppen onsdag, fordi RB Leipzig-spilleren var i aktion for sin klub mandag aften i den tyske 2. Bundesliga.
Men selvom 20-årige Yussuf Poulsen er kommet sent ind i truppen, så skal han ikke frygte for, at det sætter ham tilbage i forhold til konkurrenterne inden lørdagens udekamp mod Albanien.
- Han har allerede imponeret. Jeg ved, hvad han kommer med i bagagen, siger Morten Olsen og tilføjer:
- Vi skal bruge de ting, som han kan. Vi skal ikke kigge på det, han endnu ikke har udviklet. Vi har mere eller mindre talt om, hvad han skal levere til træning, men vi skal ikke spille før lørdag, så der er fortsat tid til, at han kan vise sig frem.
Annonce
Sammen med Uffe Bech, Martin Braithwaite og Lasse Vibe udgør Yussuf Poulsen en kvartet af angribere, der især udmærker sig ved at have fart i fødderne.
Morten Olsen er mere end tilfreds med at have den hurtige kvartet i truppen.
- Yussuf er en af de unge spillere, der har fart i fødderne både med og uden bold. Hvis du har de spillere, der har sådan en fart i fødderne, er det er noget, modstanderen skal tage hensyn til.
- Gør de ikke det, er det fint for os, og er modstanderen klar til de hurtige typer, så skaber det plads til andre af vores spillere på banen.
- Derfor er det meget fint, at vi har Yussuf, Uffe, Martin og Lasse med. Det er måske ikke spillere, som så mange af vores modstandere kender så godt endnu, siger Morten Olsen.
Den hurtige kvartet kæmper om pladserne på kanterne, mens Nicklas Bendtner er selvskrevet som Danmarks frontangriber.
Når Danmark har spillet mod Albanien på lørdag, gælder det Portugal i Telia Parken på tirsdag.
Yussuf Poulsen og Kian Hansen, onsdag formiddag da det danske fodboldlandshold trænede på Helsingør Stadion. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker