Yussuf Poulsen nedlægger Mainz med to skarpe prik
Mainz kunne ikke styre Yussuf Poulsen, der scorede to gange og lagde op til et enkelt mål, da RB Leipzig søndag vandt 4-1 i Bundesligaen. Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
Robert Michael/Ritzau Scanpix
Leipzig-angriberen Yussuf Poulsen er oppe på otte scoringer i Bundesligaen efter to mål i 4-1-sejr over Mainz.
Den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen bliver vigtigere og vigtigere for sin tyske klub RB Leipzig.
Søndag scorede den 24-årige angriber to gange inden for de første 20 minutter, da Leipzig på eget græs slog Mainz med 4-1 i Bundesligaen.
Efter et lille kvarter lagde holdkammeraten Kevin Kampl fra højrekanten bolden ind i feltet, hvor Yussuf Poulsen hårdt presset af en Mainz-forsvarer fik sat foden på og dirigeret den forbi gæsternes målmand til 1-0.
Blot fire minutter efter føringsmålet fik et fladt indlæg fra Timo Werner lov til at trille hele vejen ind foran mål, hvor danskeren nemt kunne puffe Leipzig på 2-0.
Yussuf Poulsen er nu oppe på otte scoringer i Bundesligaen i denne sæson, hvilket placerer ham på niendepladsen på topscorerlisten.
Danskeren er i gang med sin bedste sæson foran mål, efter at Leipzig i 2016 rykkede op i Tysklands bedste fodboldrække.
Poulsen blev desuden noteret for en assist i næstsidste minut, da han sendte Leipzigs topscorer Timo Werner fri, så Werner med sit andet mål i kampen kunne øge til 4-1.
Mainz fik kort før pausen reduceret til 1-2 ved Karim Onisiwo.
Leipzig indtager Bundesligaens fjerdeplads med 28 point. Holdet har 11 point op til Borussia Dortmund på førstepladsen. Mainz er placeret midt i tabellen med 19 point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde