Yussuf Poulsen og co. deler tysk førsteplads med Bayern
Yussuf Poulsen var med, da RB Leipzig søndag besejrede Mainz med Jonas Lössl i målet i Bundesligaen. Foto: AP/Jens Meyer
AP/Jens Meyer
Leipzig udnyttede søndag Bayern Münchens pointtab i denne weekend til at rykke op på siden af mesterholdet.
Yussuf Poulsen og RB Leipzigs oprykkere har fået en forrygende start på livet i Bundesligaen.
Søndag spillede holdet fra øst sig op på en delt førsteplads i den bedste tyske fodboldrække med en 3-1-sejr på hjemmebane over Mainz med Jonas Lössl i målet.
Leipzig har dermed 24 point efter de ti første spillerunder - det samme antal point som Bayern Münchens forsvarende mesterhold. Bayern har dog en bedre målscore.
Allerede efter tre minutter bragte Timo Werner Leipzig i front mod Mainz. Et svensk mål fra Emil Forsberg og endnu en Timo Werner-scoring sørgede for 3-0 ved pausen.
Et kvarter før slutfløjt fik Stefan Bell reduceret til 1-3 for Mainz.
Danske Yussuf Poulsen blev pillet ud på bænken med godt ti minutter tilbage af affæren. Næste opgave for angriberen bliver Danmarks opgør i VM-kvalifikationen på fredag mod Kasakhstan.
Her bliver det til et gensyn med Mainz-målmand Jonas Lössl, der måske kan se frem til spilletid på grund af Kasper Schmeichels afbud.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet