Yussuf Poulsen scorer kanonmål i Leipzig-skuffelse
Den danske landsholdsspiller lavede sæsonens mål nummer otte, men RB Leipzig måtte nøjes med uafgjort.
Fodboldspilleren Yussuf Poulsen scorede et meget flot mål, men det endte alligevel i en skuffelse for hans klub, RB Leipzig.
Danskerens klub spillede mandag aften 1-1 hjemme mod 1860 München i 2. Bundesliga.
Yussuf Poulsen slog til efter en halv times spil, da han modtog bolden i venstre side.
Efter et kort træk ind i banen sendte den danske landsholdsspiller bolden diagonalt op i nettaget til 1-0 med et utageligt skud.
Scoringen var Yussuf Poulsens ottende i ligaen i denne sæson, og han er topscorer for RB Leipzig.
Føringen holdt frem til fire minutter før tid. Så udlignede rækkens topscorer, Rubin Okotie, til 1-1 for 1860 München.
Det var den tidligere Sønderjyske-angribers 12. mål i sæsonen, og han har dermed scoret halvdelen af 1860 Münchens mål.
RB Leipzig går på vinterpause som nummer syv med 29 point for 19 kampe.
1860 München er fjerdesidst med 17 point.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker