Yussuf Poulsen slår Lössl i danskermøde i Bundesligaen
Yussuf Poulsen kom ikke på måltavlen, men lagde op til en scoring, da RB Leipzig slog Mainz i Bundesligaen.
Landsholdsspilleren Yussuf Poulsen gjorde onsdag comeback i RB Leipzigs startopstilling i en 3-2-sejr ude over Mainz i Bundesligaen.
En muskelskade har holdt danskeren fra spilletid gennem et par måneder.
I weekenden fik han et indhop mod Darmstadt, og onsdag var han klar til fuld tid for det succesrige oprykkerhold.
Poulsen fik chancen for at bringe gæsterne i front efter en halv time. Men Leipzig-danskeren misbrugte på landsmanden Jonas Lössl, der leverede en god redning i Mainz-målet.
Det varede dog ikke ved for den tidligere FC Midtjylland-keeper, der blev overlistet tre gange efter pausen.
Ti minutter før tid var Yussuf Poulsen involveret, da han lagde op til Naby Keitas scoring til 3-1.
Trods en udvisning i slutfasen fik Mainz i overtiden reduceret til 2-3.
Nederlaget betyder, at Mainz fortsat er i nedrykningsfare i bunden af rækken. RB Leipzig er nummer to med en afstand på ti point til førerholdet fra Bayern München.
I en af onsdagens øvrige kampe var Andreas Christensen og Jannik Vestergaard med til at sikre Borussia Mönchengladbach en 1-0-sejr hjemme over Hertha Berlin.
Mönchengladbach indtager en niendeplads i Bundesligaen med syv spillerunder tilbage af sæsonen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde