Yussuf Poulsens klub skal på rov før Champions League
Yussuf Poulsen og co. sikrede lørdag en plads i næste sæson Champions League, da RB Leipzig med en 4-1-sejr i Berlin blev sikre på at slutte i top-3 i Bundesligaen. Foto: /ritzau/AP/Michael Sohn
/ritzau/AP/Michael Sohn
RB Leipzig overvejer at hente op til seks nye spillere før næste sæson, siger klubbens sportsdirektør.
Den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen kan se frem til fornyet konkurrence i RB Leipzig efter sommerpausen.
Klubben kvalificerede sig lørdag til næste sæsons Champions League med en udesejr på 4-1 over Hertha Berlin, og udsigten til et tættere og hårdere kampprogram kræver forstærkning.
Det siger Leipzigs sportsdirektør, Ralf Rangnick.
- Vi bliver nødt til at forstærke truppen, når vi skal spille i Champions League. Det skal selvfølgelig være køb i en prisklasse, som gør, at vi overholder reglerne for financial fairplay.
- Om tre-fire nye spillere er nok, ved jeg ikke. Måske har vi brug for en fem-seks stykker til at styrke bredden, siger Ralf Rangnick ifølge AFP.
Oprykkerklubben har overrasket i sin første sæson i Bundesligaen ved at vinde 20 ud af 32 kampe. To spillerunder før tid rækker det til en andenplads med seks point ned til Dortmund.
RB Leipzig, der er finansielt understøttet af Red Bull-koncernen, har ry for at være frembrusende og offensive i sine udmeldinger.
At være Bundesligaens næstbedste hold var dog et par numre bedre, end klubben havde forventet.
- Ingen kunne have forestillet sig, at vi ville spille en sæson på det her niveau og få så mange point. I starten af sæsonen snakkede vi om, at vi skulle komme fri af nedrykningsstregen.
- Jeg er meget stolt af vores sæson, siger sportsdirektøren.
Yussuf Poulsen har spillet for klubben, siden den lå i 3. Bundesligaen. I denne sæson har han scoret tre mål i 27 ligakampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned