Zanka om Düsseldorf-skifte: Godt og rigtigt for mig
Mathias "Zanka" Jørgensen er lejet ud til Fortuna Düsseldorf frem til sommer. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mathias "Zanka" Jørgensen håber på at kunne hjælpe Fortuna Düsseldorf til at overleve i Bundesligaen.
Fredag var en hektisk dag for den danske landsholdsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen.
I transfervinduets sidste timer skiftede han således fra tyrkiske Fenerbahce til tyske Fortuna Düsseldorf på en lejeaftale, der løber frem til sommer.
- Det skete så hurtigt, at det ikke engang var 24 timer, men snarere 12. Det var selvfølgelig rimelig hektisk, siger "Zanka" på Fortuna Düsseldorfs hjemmeside til et spørgsmål om, hvordan det seneste døgn op til skiftet forløb.
- Men jeg havde gode samtaler med de ansvarlige i Fortuna og føler, at skiftet til Düsseldorf er godt og rigtigt for mig.
Skiftet kommer, efter at forsvarsspilleren har været forvist til Fenerbahce-bænken i klubbens seneste opgør.
I Fortuna Düsseldorf er det danskerens mål at hjælpe klubben, der lige nu ligger næstsidst i Bundesligaen, til endnu en sæson i den bedste tyske række.
- Målet for alle i denne klub er naturligvis at blive i Bundesligaen. Lige nu er klubben ikke på den plads, man ønsker. Jeg vil med hårdt arbejde gøre mit, til at vi spiller så god fodbold som muligt og bliver i ligaen, siger "Zanka".
Han skifter til Düsseldorf efter kun cirka et halvt år i Fenerbahce, som han skiftede til fra engelske Huddersfield i august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned