Som midterforsvarer på Bundesligaens suveræne tophold Mainz skulle man tro, at Bo Svensson kunne byde ind med et og andet til det danske fodboldlandshold.
Derfor har det også vakt lidt undren, at den tidligere FCK'er ikke er en del af truppen til fredagens landskamp mod Portugal, hvor Morten Olsen så sent som mandag udtog den unge FCK'er Mathias Zanka Jørgensen, der indtil videre i sæsonen har siddet mere på bænken, end han har spillet.
Nu viser det sig, at Bo Svensson angiveligt også var landstrænerens førstevalg.
- Olsen ringede til mig søndag og inviterede mig med, men jeg sagde fra, for timingen var ikke god, siger Svensson til den tyske avis Allgemeine Zeitung.
Den dårlige timing skyldes, at danskeren skal være far for tredje gang. Der er termin for fødslen på lørdag.
- På den ene side havde jeg nu muligheden for igen at komme ind omkring landsholdet, hvilket jeg gerne vil. Jeg har virkelig ventet længe på dette opkald. På den anden side kan jeg ikke forestille mig at sidde i Portugal på lørdag, mens min kone føder, siger Svensson.
- Olsen forstod det godt, og jeg tror, at sådan en privat grund er en af de få, der gælder som undskyldning, siger Svensson.
Bo Svensson er noteret for en landskamp i karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde